DinStart.dk | Tilføj til dine foretrukne | Opret profil


Tak for din interesse for DinStart.dk

Om DinStart.dk
Internettet er et fantastisk spændende medie. Nettet er blevet stort og indeholder informationer om næsten alt. Derfor er det godt at have en god startside, så du kan få en overskuelig og personlig start, når du skal på nettet.

Jeg har længe savnet en startside, som kun havde det, jeg havde brug for. Men jeg har ikke kunnet finde en sådan andre steder på nettet. Derfor har jeg lavet DinStart.dk. Hjemmesiden kom online i januar 2006.
Jeg håber du får lige så meget gavn af din startside, som jeg får af min!

Principper
Hovedprincippet bag DinStart.dk har været: "Keep it simple!".
Med det mener jeg, at siden skal være overskuelig og brugervenlig.
Jeg har forsøgt at overholde dette princip, så godt som muligt.
Derudover har jeg lagt vægt på, at designet skal være farverigt, afbalanceret og imødekommende (hvis det kan være det).

Brugerprofilerne er tilgængelige for alle, da der som sådan ikke skulle være noget at skjule. Dog er e-mailadresser ikke offentligt tilgængelige, for at beskytte brugeren mod spam-mails eller andet misbrug. Brugernes e-mailadresser vil ikke blive givet videre til 3. part. De vil kun blive benyttet, hvis DinStart.dk skal i kontakt med brugeren.

Teknisk
Hjemmesiden er opbygget i programmeringssprogene html og php med en MySQL database til lagring af profilerne.

Ansvar
DinStart.dk påtager sig intet ansvar for, hvad brugerne af hjemmesiden linker til. Det er brugerens eget ansvar, hvad han/hun linker til fra DinStart.dk. Hvis der bliver linket til sider, der ikke overholder gældende dansk lov, forbeholdes der ret til at slette brugerens profil fra databasen.

Lidt om mig
Jeg hedder Martin Skipper og er autodidakt webmaster. Jeg er uddannet pædagog og diakon i 2006 fra Diakonhøjskolen i Århus. Efter et års arbejde som pædagog er jeg nu i gang med at uddanne mig til web-integrator i Århus. Med denne uddannelse skulle jeg gerne blive rigtig god til at kode hjemmesider og lave fedt grafisk layout. Skal du have lavet en hjemmeside, så læs mere om mine kompetencer her.
Jeg er gift med Eva og bor i Århus, hvor jeg bl.a. slår mine folder i Gellerup Kirke.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker til DinStart.dk, er du velkommen til at kontakte mig på martin@dinstart.dk.

God fornøjelse på DinStart.dk

Martin Skipper

 

 


 

Om DinStart.dk | Kontakt | Copyright 2006